Handikappet sangerinde

Hej allesammen.

I dag er en ret trist dag, ikke kun pga. det kedelige grå regnvejr, men også pga. de nuværende omstændigheder. At falde og slå ryggen har åbenbart haft flere komplikationer end jeg først lige antog.

En af mine største livsglæder i livet er at synge, og jeg indrømmer blankt, jeg synger hele tiden. Det er det første jeg gør når jeg står op, det sidste jeg gør inden jeg går i seng. Jeg synger i bilen, i stalden (hvis jeg er alene), mens jeg cykler, mens jeg gør rent, mens jeg øver klaver, mens jeg går tur med hunden. Når jeg synger, kan jeg ikke lade være med at være glad. Ens sang er unik, uanset hvordan man vender og drejer det, fordi der er aldrig en person der lyder 100% som dig. Derudover er det et håndværk som jeg har brugt flere år på at lærer, og stadigvæk kæmper for at presse mig selv til ‘the next level’. Og når det endelig lykkedes, det er det bedste der overhovedet findes!

For noget tid siden faldt jeg af min hest ned på et betongulv og slog ryggen ret kraftigt. Som nogen af jer sikkert  ved er maven og ryggen de vigtigste muskler når man synger. Så at jeg slog ryggen og ikke var i stand til at bruge mine rygmuskler fik også konsekvenser for min sang. Så jeg skar lidt ned på det, men gav den stadigvæk gas engang imellem, selvom det var ufattelig hårdt. Hvorfor? Fordi jeg ikke kan lade være, jeg elsker det jo.
Men desværre resulterede det jo i at jeg ved et uheld kom til at kompensere lidt for meget med halsen, hvilket er noget af det værste man lige kan gøre. Det gjorde jo ikke så betydelig meget i starten, men i går fik jeg for alvor lov at mærke konsekvenserne. Jeg plejer som regel at kunne synge et F# over det høje C, nu kan jeg knap nok synge c’et, jeg kan knap nok synge h’et under. Det er en kvint, 7 halvtoners forskel. Min stemme er hæs, slidt og ødelagt. Så nu er der ingen sang det næste stykke tid. Sanglæren sagde jeg kunne se tiden an, og måske prøve igen på søndag.

Så nu er humøret meget bleh!! Jeg kan ikke udfolde mig som jeg gerne vil. Den her uge bliver hård, men skal samtidig bare overstås! Jeg vil synge o:!

Amilla

Hej allesammen.

Jeg tænkte jeg ville give lidt historie, behind the scenes, omkring Amilla. Mine egne tanker om projektet, medlemmer, og de fremtidige planer.

Amilla blev egentlig påbegyndt tilbage i december, da Emil og jeg var i biografen sammen og se Ringenes Herre, hvor vi kom til at snakke om musik, og ja.. generelt bare mange af de sædvanlige ting. Emil havde lyttet til Lorde, og vi begyndte at snakke om hvor fedt det kunne være at lave noget musik i den stil. Emil startede med at lave musikken til Worlds, og jeg forelskede mig fuldstændig i den med det samme, og fik masser af billeder inde i hovedet med det samme.
Jeg forestillede mig fantasiverdener, et sted hvor der ikke er nogen grænser for hvad man kan gøre, eller hvad man vil. Man bestemmer sådan set det hele. Jeg legede med et par sætninger, og diskuterede det hele sammen med Emil, og sammen fik vi skrevet teksten til Worlds, som i nu kan høre på Spotify og iTunes.

Den nye single som kommer efter Worlds, hedder Showtime, den er i modsætning til Worlds, en hel del mere fjollet, men også mere akavet, genert. Generelt afspejler den min, men også Emils personlighed. Showtime handler om de sidste få sek. inden man skal til at springe ud i noget man er bange for, om at mande sig op, og tage modet til sig. Det kan fx. være før man skal hen og sige til nogen man kan lide dem. Showtime kommer nok engang sidst i februar-starten af marts. Vi arbejder fortsat på den kommende EP. Så følg endelig med.

Links: 
Facebook, iTunes, Spotify

Vindskifte

Hej allesammen.
Jeg ved ikke hvorfor, men det er som om der skal til at ske mange forandringer i mit liv, både gode og mindre gode forandringer. Jeg glæder mig, men er også lidt skræmt.

Med hensyn til min store hobby, ridning, sker der noget rigtig spændende på lørdag! Idet jeg tager til Fyn for at se på hest. Jeg har længe holdt øje med hestemarkedet, men synes ikke rigtig jeg er faldet over en der fangede min interesse. Men i nat fandt jeg en, som jeg kiggede på en enkelt gang, og med det samme bare vidste, at det kunne være et perfekt match for mig! Selvom det selvfølgelig kan være svært at vide uden at have mødt hesten. Han hedder Carlos Sax, og er en stor fjordhest på 156, 8 år gammel og bor på Fyn. På lørdag tager jeg og min veninde Julie til Fyn for at prøve ham og se ham. Jeg glæder mig så meget!
Så sidder nogle af jer sikkert og tænker, “Jamen hvad med Nikolaj?” Ja.. Hvad kan jeg sige? Nikolaj er en af de dejligste heste jeg nogensinde har haft æren af at passe, og jeg lader ham aldrig ikke helt gå. Men faktum er at Nikolaj er en gammel hest, han bliver trods alt 22 til sommer. Derudover har han lige været igennem en hård sygeperiode efterfulgt af en periode med at være halt, som han stadig ikke er helt ovre. Så hans ejer, Julie, er begyndt at overveje at pensionere ham, og jeg kan helt sikkert godt forstå hende. Han fortjener at bruge sine sidste år med at rende glad rundt på en mark og hygge sig.
Arbejdsmæssigt sker der nok også snart nogle omvæltninger. Jeg har i knap 4 år arbejdet ved Shell som servicemedarbejder, og selvom jeg har været glad for det, har jeg længe følt at det var på tide at komme videre. Her i December begyndte Musikkens Hus at søge efter ansatte i første omgang guider, hvilket jeg prøvede at søge efter, det resulterede i en jobsamtale i fredags. Det gik udmærket, men ‘chefen’ mente dog ikke jeg var klar til at være guide lige pt, og sagde hun havde valgt at gå efter nogle lidt ældre. Men hun sagde så samtidig at der senere om en måneds tid ville komme nogle andre jobs, som hun mente jeg ville passe perfekt til. Så godt at jeg vist ikke behøvede sende ansøgning eller komme til samtale igen. Så jeg regner med/håber at jeg omkring marts vil have et nyt job. I begyndelsen beholder jeg nok begge job, men jeg håber på et tidspunkt at kunne sige mit job op ved Shell. Det har været 4 meget blandede år med både gode tidspunkter og mindre gode tidspunkter, men det bliver godt nok underligt ikke at arbejde der mere.

Musikmæssigt sker der også nogle store omvæltninger. Jeg har ikke helt fået det gjort endnu, men jeg har valgt at nedlægge Camilla Flindt, for at starte på et nyt projekt og arbejde sammen med min kammerat Emil. Det hedder Amilla, og første sang er næsten færdig. Jeg glæder mig så meget til at dele den med jer! Jeg kan selv næsten ikke lade være med at høre den hele tiden 🙂 Om et par uger kan i alle høre den første sang, Worlds, på Spotify, og hvis i har lyst kan i også købe den via Itunes store. Jeg er spændt på at se folks modtagelse af musikken, og hvordan det senere hen vil gå med det. 🙂

Løbemæssigt sker der også lidt forandringer. Idet jeg i år har to mål, jeg vil i maj måned løbe 10 km til IForm Løbet, og det lidt mere voldsomme mål er at jeg i september vil forsøge mig med et halvmarathon, til Fjordmarathon i Aalborg. Jeg er lidt spændt på om det lykkedes, men har allerede nu besluttet mig for at det er ligegyldigt hvor langsomt jeg løber, bare jeg gennemfører. Så tiden er bedøvende ligegyldigt. Derudover er jeg begyndt at komme lidt i sunhedsmood igen, og knokler for at tabe mig igen. Hvilket vil ske, det kan jeg godt garantere jer for! 😉
Anyways.. Det var alt for nu. I må have en god dag 🙂